80 år med fred

Fyns Militærhistoriske Museum

Et aktivt museum i Odense

Webmaster: Anders Skjødt Sørensen

 Foto: Fremlev

80 år med fred

Tiden 1720-1800 var på mange måder en god tid for Danmark.

I denne firsårs periode var landet forskånet for krig, men der var trods den dybe fred også en militærtjeneste, som skulle passes.

I 1723 blev Fynske hvervede Regiment til Fods, som Fynske Livregiment den gang hed, forlagt fra Odense til København.

I 1749 blev der født en kronprins og Fynske Livregiment blev nu kronprinsens specielle regiment og fik navnet Kronprins Christians Regiment. Da kronprinsen blev konge i 1766, blev regimentet ophøjet til Kongens Regiment, hvilket navn bevaredes til kongens død i 1808, hvor det fik navnet Kronens Regiment.

Og her findes forklaringen på ordet ”Livregiment”. I og med at regimentet bar betegnelsen Kongens Regiment, var det at betragte som et garderregiment, som var med til at stå vagt om majestæten og dennes familie.

Taktikken på slagmarken har altid været bestemt af de til enhver tid disponible våbens ydeevne.

I Nordamerika var riflen gennem 1600-årene og i den første del af det attende århundrede stadig blevet forbedret, hvad angik rækkevidde og præcision. Dette gjorde at taktikken nu måtte ændres.

De erfaringer man således havde indhøstet i de nordamerikanske skove, manifesterede sig i, at fra 1785 – 1789, indførtes fire jægerkorps i den danske hær. Et femte jægerkorps kom til ved Hærloven af 1842.

I det ydre adskilte en jæger sig fra en infanterist ved at bære en uniform der var mindre farvestrålende, og en jæger var også af mindre vækst, end soldater normalt var.Jægerne fik en særdeles grundig uddannelse i skydning.

Ved regimenterne blev der også indført jægere. Hver bataljon fik et jægerkompagni.

Jæger fra Kronens Regiment i 1808

To krudthorn, som blev anvendt ved jægerkorpsene

Med reorganiseringen af hæren i 1860 forsvandt begrebet Jægerkorps. De fem jægerkorps blev nu benævnt som infanteribataljoner med ordenstallene 18. – 22.

Udover den militære tjeneste blev soldaterne også brugt til udførelse af civilt arbejde. Soldaterne blev bl.a. brugt til at nedrive Københavns Slot og andre var med til at opbygge Christiansborg Slot. Der var arbejde i slotshaver og parker, oprensning af søer og vandløb i København, bygning af kaserner og barakker, kanal- og havneanlæg, vedligeholdelse af fæstningsværker og meget mere.

Men ude i den store verden blev der kæmpet mange steder. I årene 1756-63 bredte den krig, som senere er blevet kaldet Den store Preussiske Syvårskrig, sig til såvel Afrika og Asien, som til Nordamerika, ligesom der i denne periode udkæmpedes søslag på så godt som alle verdenshave.

I 1801 var freden forbi, også for Danmark. De næste 13 år blev bevægede med bl.a. Slaget på Reden d. 2.april 1801 og Københavns Bombardement d.2.-5.september 1807.

© All Rights Reserved.