Den spanske arvefølgekrig

Først i 1700-tallet udbrød den krig, som senere er blevet kaldt Den Spanske Arvefølgekrig.

Flere af de europæiske kongehuse mente sig berettiget til at få et familiemedlem på den spanske trone, når den ældre og senile spanske konge Karl (Carlos) II, måtte afgå ved døden.

Alle de krigsførende magter manglede soldater, men soldater kunne jo lejes hos konger som ikke havde brug for dem til egne formål. Til Østrig udlejedes fra Danmark en styrke på omkring 7000 mand og til England og Holland i alt 10.500 mand.

Som det ses, udlejedes der fra dansk side tropper til begge sider af fronten. Det var der såmænd ikke noget usædvanligt i, det skete ofte.

I alt udlejedes knap 18.000 soldater fra den danske hær. Det var omkring halvdelen af hæren, og det var militært set den bedste halvdel, nemlig de hvervede regimenter, som der havde været god brug for nogle år senere, da Den Store Nordiske krig begyndte.

 

Krigen sluttede i sommeren 1714.

Den fynske bataljon marcherede til Stade, hvor den blev opløst.

 

 

Mindeplade for slaget ved Höchstädt i 1704.