Den 9.juni 1945 vedtog Frihedsbevægelsen, at arbejde mod oprettelse af et Hjemmeværn, som skulle være beredt til at forsvare landets selvstændighed.

Dette førte til oprettelsen af Hjemmeværnsforeningerne. Bevæbningen var som hovedregel  Modstandsbevægelsens våben og tyske efterladenskaber. Uniformeringen var indledningsvis civilt med armbind eller kedeldragt.

Den 16.juli 1948 underskrev kongen den første lov om det statslige hjemmeværn – til ikrafttræden den 1.april 1949.

Der var indkøbt 40.000 kedeldragter på et overskudslager i England, og efter at have skiftet farve fra kaki til blå, blev de tildelt hjemmeværnsforeningerne.

Hovedtøj hørte ikke med, så man måtte klare sig med en af tyskernes efterladte stålhjelme, eventuel med blød hat eller sixpence.

Den 5.februar 1949 blev de første regionschefer udnævnt – der iblandt Kresten Kjeldsen, chef for Hjemmeværnsregion IV, Fyn

Da Hjemmeværnet i 1949 blev en statsinstitution, blev personalet uniformeret i lighed med hæren, dog med den forskel at Hjemmeværnets gradstegn var grønne og hærens gule.

Dette standardiseredes i 1962, da også Hjemmeværnet fik gule officersgradstegn og lysegrå underofficersgradstegn.

I øvrigt kan uniformsudviklingen gennem tiderne følges i udstillingen for både mandligt og kvindeligt personel.